Oplev Lars Brygmann

...grænseoverskridende og en fantastisk oplevelse for livet.

Torsdag den 1. februar kl. 17:00 på Koldkærgård Hotel & Konferencecenter.

At gå 400 km. på ski i det øde og bidende kolde Nordøstgrønland er noget Lars aldrig troede, han ville komme til. Men det gjorde han - og det endda sammen med ni skadede krigsveteraner. Hele gruppen havde én ting til fælles: Viljen til at overvinde sig selv og gennemføre en ekstrem udfordring. Veteranerne havde besluttet at gennemføre ekspeditionen, som selv de færreste uden skader ville kunne klare, for at flytte egne grænser såvel fysisk som psykisk på trods af benamputeringer, PTSD og andre krigsskader.

Lars Brygmann og to fotografer var med for at dokumentere hele turen fra start til slut. Gruppen var isoleret og uden kontakt til omverden i de 32 dage ekspeditionen varede, og undervejs blev Lars presset helt ud til kanten og oplevede en indædt kamp mod både naturen og egne grænser. Det gik op for ham, hvad en ekstrem udholdenhedsprøve som denne kræver, og mange ting blev sat i perspektiv.

Lars fortæller om den både grænseoverskridende og fantastiske oplevelse for livet med ned til 40 minusgrader, total udmattelse og lidt for nysgerrige isbjørne.

"Arctic challenge - på telttur i minus 40 grader"

Fotograf Brian Mouridsen.  

 Er ovenstående foredrag noget for dig, så tilmeld dig her